2018 – Beach VM på Rhodos

Taekwondo Beach VM 2018

2018 – Beach VM på Rhodos

2018 – Beach VM på Rhodos 640 960 Helle

Taekwondo Beach VM på Rhodos

Gangnam tog til Taekwondo Beach VM med et hold bestående af…

Rie Friberg Lund, Katharina von Münchow, Eva Sandersen og cheftræner Bodo von Münchow. Første stævnedag til Taekwondo Beach VM bestod af indledende runder til med semifinalerne. Alle Gangnam pigerne sad over i første runde i individuelt. Katharina var første Gangnam deltager i ilden. Hun havde trukket en stærk italiener. Selvom Katharina gik nogle flotte runder, var det desværre ikke nok.

Ries første modstander til Taekwondo Beach VM trak sig! Men selvom Rie på papiret, havde rigtig gode chancer for at slå sin næste modstander fra Grækenland… Så trak hun desværre det korteste strå, da grækeren som hjemmebane darling, fik lidt ekstra styrke fra hjemmepublikummet.

Eva gik sikkert gennem de indledende runder og klarede også semifinalen uden problemer. Katharina stillede også op i team sammen med to piger fra hhv Skanderborg og Vejle. Pigerne kom i semifinalen, men kunne desværre ikke stille noget op, mod de regerende Taekwondo Beach VM mestre fra Thailand. Men selvom pigerne ikke kom i finalen, sikrede de sig bronzemedaljen. Et meget flot resultat i betragtning af, at det var første gang, de stillede op sammen.

Anden dagen til Taekwondo Beach VM bød på freestyle.

Eva var den eneste deltager fra Gangnam, men hun vandt til gengæld konkurrencedagen med et kæmpestort forspring til de efterfølgende deltagere. Dermed var Eva også videre til finalen i freestyle.

Tredjedagen til Taekwondo Beach VM bød på finaler.

Her startede Eva med finalen i individuelt. Modstanderen var fra Thailand… Eva og thailænderen havde en meget tæt dyst, hvor det blev afgjort på marginalerne. Men… Eva vandt knebent duellen og dermed titlen som Beach Verdensmester.

Frestylefinalen lå kun en halv times tid senere, så der var ikke meget tid til at omstille sig. Eva kørte meget sikkert sin koreografi igennem, indtil det sidste højrisiko element. Her satsede hun og forsøgt sig med en ny og sværere akrobatikserie, som hun desværre ikke landede. Eva fik dog samme antal point som russeren på førstepladsen, men Eva måtte nøjes med sølvet på reglen om, at sejren tildeles den med højeste tekniske score i tilfælde af pointlighed.

Gangnams tre deltagere og cheftræneren kunne derfor vende hjem med guld, sølv og bronze efter et meget vel arrangeret Taekwondo Beach VM i Rhodos’ meget flotte omgivelser.

Se mere om det at gå til stævner her